Fællesprojekter

Deltagerne fremhævede værdien af fællesprojektet i forløbet. Det gav dem mulighed for at samarbejde med folk med andre baggrunde og at bringe teorien ud i praksis

Underviseres betydning

Flere nævnte specifikt, hvordan visse undervisere havde gjort et stort indtryk, f.eks. for at gøre abstrakte koncepter konkrete, for at inspirere til samarbejde og for at afmystificere perfekthedsbilledet af hvad det vil sige at være kreativ/kunstner

Praktisk læring

Deltagerne satte pris på de praktiske elementer i undervisningen, der kunne anvendes direkte i deres egne processer. For eksempel var “Seven Steps”-metoden til positiv tænkning, som en af underviserne bragte i spil, meget nyttig til at håndtere stress og dårlige følelser

Struktur og planlægning

Planlægning og struktureret arbejde blev gentagne gange af nævnt som centrale elementer. En øvelse fra undervisningsgangen om selvledelse om at lave en plan fra A til B med delmål blev fremhævet som særligt værdifuld for at klarlægge personlige mål og nødvendige kompetencer

Feedback og evaluering

Deltagerne fandt evalueringer og feedback som essentielle for deres læring. Workshops med efterfølgende materialer, som de kunne referere til senere, var særligt nyttige

Varighed og intensitet

Der var blandede meninger om varigheden af workshops. Nogle fandt dem for lange og svære at koncentrere sig om, mens andre mente, at de lange sessions gav tid til at dykke dybt ned i emnerne

Kreative processer

Mange oplevede en væsentlig udvikling i deres kreative processer. For eksempel nævnte flere deltagere værdien af at lære, hvordan man får sin kunst ud i verden og samarbejder med folk uden for den nære omgangskreds

Finansiering

Finansiering blev anset som et vigtigt emne, især læringen om alternative finansieringsmetoder for kunstnere, der ikke nødvendigvis har en formel uddannelse, blev set som en øjenåbner

Personlig udvikling

Gennem forløbet oplevede deltagerne en større tro på sig selv og deres evner inden for deres felt. Her spillede underviserne en stor rolle ved at inspirere og vise de mange veje frem

Mød underviserne her

Online-undervisning 

Online undervisningssessioner blev generelt set som mindre effektive. Deltagerne mente, at disse burde være valgfri, da interessen og udbyttet var varieret

Læs om forløbets struktur og indhold her

Læring og udvikling

Flere deltagere ønskede at lære om de praktiske og administrative aspekter af branchen, såsom budgettering, projektledelse og konceptudvikling

Nogle søgte en teoretisk forståelse af at arbejde med kultur og kreative processer

Mange var interesserede i at udvikle deres færdigheder inden for specifikke områder som design, musik, optræden og audiopoesi

Netværk og fællesskab

Flere deltagere glædede sig til at samarbejde med unge mennesker fra forskellige steder og udvide deres netværk inden for den kulturelle verden

Der var stor interesse i at finde sparringspartnere og skabe et fællesskab med andre kreative individer på det mere personlige plan

Nysgerrighed og nye oplevelser

Flere deltagere var drevet af nysgerrighed, især fordi projektet var helt nyt

Mange var motiverede af at udfordre sig selv med nye kreative processer og baner

Personlige kontakter og anbefalinger

Flere deltagere hørte om projektet gennem venner, mentorer eller kulturværter, som opfordrede dem til at deltage

Nogle blev direkte spurgt af bekendte eller personer i deres netværk, om de ville være med i projektet

Reklame og kommunikation

Mange deltagere så reklamer for projektet på sociale medier som Facebook og Instagram, hvilket fangede deres interesse

Personlig og karrieremæssig afklaring

Flere deltagere søgte afklaring om deres fremtidige karriere og ønskede at finde deres plads i kulturlivet

Mange håbede på, at projektet kunne hjælpe dem med at finde inspiration, få nye idéer og klarhed over deres kreative mål

Mød Kraspiranterne her

Videregående praksis og organisationer

Deltagerne har fået indsigt i muligheder for videregående kunstnerisk/kulturel læring og praksis samt en lang række forskellige organisationer i kunst- og kulturverdenen

Kreativ proces- og projektledelse

Der er opnået forståelse af, hvad den kreative proces kræver, f.eks. struktureret planlægning/design samt hvad det vil sige, at gå forrest og tage beslutningerne ifm. både ud- og afvikling af et projekt

Netværk

Deltagerne har udvidet deres netværk af ligesindede kulturskabere, både fra Region Midt, men også på tværs af landet

Samskabelse

Deltagerne har fået erfaring med, hvad flere mennesker kan skabe sammen, og hvordan man håndterer de udfordringer, der kan dukke op. De beretter desuden om en nyfunden indsigt i, hvor vigtigt det er at sikre god kommunikation i et projekt, og særligt i kulturbranchen, hvor der er vidt forskellige tilgange til tingene

Økonomi

Deltagerne har fået en grundlæggende forståelse for de mange muligheder der er, når man skal skabe økonomisk bæredygtige projekter

Selvopfattet udvikling

I grafen nedenfor ses en illustration af resultaterne på nul- og slutpunktsmåling på forløbene 1, 2 og 3. Deltagerne blev bedt om, på en skala fra 1-5, at vurdere deres egne evner inden for forskellige områder. Med en gennemsnitlig positiv udvikling på 15% vidner tallene om, at deltagernes tro på egne evner er steget væsentligt

Inspiration og selvtillid

Deltagerne har lært om vigtigheden i at lade sig inspirere af andre typer kunst og at stole mere på deres egne evner i en branche, hvor det nogle gange gælder om at være den, der bedst kan tale sin sag

Arbejdsmængde og struktur

Forløbet har givet deltagerne indsigt i deres personlige grænser i forhold til arbejdsmængde samt forsikring om at det er okay at tage en dag ad gangen, og at slukke telefonen engang imellem. De har lært at en god struktur i såvel ens professionelle og personlige liv kan hjælpe med at balancere/adskille disse

Samarbejde og kommunikation

Deltagerne har opnået øget bevidsthed om, hvor meget af sig selv man bringer med ind i et professionelt samarbejde i kreative projekter, og at der kan være stor forskel på dette fra person til person – og fra projekt til projekt. Netop fordi der ofte er stor passion involveret i kreativt- og kulturelt arbejde, er de blevet bevidste om, at kommunikation er alfa og omega

Forventningsafstemning og ubalance

Deltagerne værdsatte muligheden for en mentor, men i starten fandt nogle det svært at vide, hvad de skulle spørge ind eller bruge mentoren til

Nogle følte sig intimiderede af mentorrelationen og havde svært ved at finde balance i forholdet

Fleksibilitet

Enkelte havde kommunikationsudfordringer eller svært ved at finde tid til at mødes med deres mentorer. Fleksibilitet i kommunikationen blev værdsat – især muligheden for hurtig skriftlig kontakt med mentoren

I starten var mange af deltagerne skeptiske ift. den mentor, de fik, men de fleste fandt ud af, at de passede godt sammen med deres vedkommende

Generelt var deltagerne positive over deres mentorforløb og følte sig vejledt og støttet

Mød nogle af mentorerne her

Udfordringer med det fælles projekt

Deltagerne nævner udfordringer med at finde deres roller og kommunikere effektivt i projektet. Der var frustration over manglen på klare roller og ansvarsområder, hvilket førte til usikkerhed og manglende koordinering

Evaluering af arbejdets effektivitet

Nogle deltagere påpeger, at projektarbejdets effektivitet kunne forbedres ved bedre metakommunikation og tydeligere opdeling mellem åbne og lukkede idéfaser. Der er et ønske om mere struktureret feedback og vejledning

Individuel udvikling og solo-projekter

Nogle føler sig klar til at udføre fællesprojektet efter at have gennemført soloprojektet, mens andre føler, at det var for tidligt i forløbet

Forventninger til solo-projekter og offentlig tilgængelighed

Der var diskussion om forventningerne til solo-projekter og behovet for klarere retningslinjer for offentliggørelse. Nogle deltagere føler, at kravet om offentlig tilgængelighed i projektet skabte et unødvendigt pres og begrænsede kreativiteten

Se nogle af Kraspiranternes fælles- og soloprojekter her

Projektet er lykkedes med at favne bredt, med en jævn fordeling af kunstneriske interesseområder hos deltagerne. Deltagernes individuelle evne til at arbejde tværæstetisk er blevet styrket ved at sætte deres respektive fagligheder i spil på nye måder. Det har samtidig skabt et grundlag for et diverst fællesskab, der positivt udfordrer deltagernes selvforståelse, inspirerer på tværs og lægger op til kreativt, professionelt samarbejde – både under og efter forløbene

Se fordelingen af deltagernes fagområder længere nede på siden.

Interview med mentorerne

Mentorerne udtrykte behovet for klarere retningslinjer og rammer for forskellige møder og begivenheder.

Der var en anmodning om mere individuel opfølgning og feedback (one-on-one check-ins) samt klare retningslinjer for aktiv deltagelse i projektets forskellige faser.

Mangel på tid og mulighed for at lære hinanden (mentorer og deltagere) at kende tidligt i processen førte til udfordringer senere. Én mentor nævnte bl.a. behovet for en samarbejdsaftale. 

Under arbejdscaféerne opstod der spændinger mellem grupperne, og der blev foreslået en mere struktureret tilgang til samarbejde, herunder simulering af, hvordan grupperne kan og skal bruge hinanden for at undgå interne afhængigheder og frustrationer.

Der blev foreslået udviklingen af en klar struktur for en booking-rejse samt bedre fordeling af opgaver og ressourcer mellem gruppemedlemmerne. 

Deltagerne ønskede også mere tid og plads til samarbejde og brainstorming.

Der var også en opfordring til at håndtere eventuelle uoverensstemmelser tidligt for at forhindre frustrationer.

Der var også diskussion om behovet for mere effektive kommunikationsværktøjer, da Messenger var upraktisk. Alternativer som Slack, WhatsApp eller e-mail-tråde blev foreslået for at forbedre kommunikationen. 

Der var en anerkendelse af værdien af at undervisningsweekenderne foregik i Brabrand, tæt på afviklingsstedet, både fordi der så var én samlet base, men også så den fysiske placering kunne motivere og inspirere.

Der var både positiv feedback og bekymringer vedrørende diskussionen om kulturel baggrund og inklusion. Nogle følte, at der blev lagt for meget vægt på dette, mens andre værdsatte det som en mulighed for at lære og forstå forskellige perspektiver. 

Flere deltagere rapporterede om positiv personlig udvikling og vækst gennem projektet, herunder at få mere taletid, træde ud af deres komfortzone og tage mere ansvar. 

På trods af den kaotiske proces betragtede deltagerne resultatet som imponerende, da projektet blev en succes på trods af udfordringerne og det korte tidsrum.

Udtalelser fra KRASpiranter

“Hvad har du lært gennem forløbet – både fagligt og personligt?”

Deltagerne deler for det meste oplevelsen af at have været en del af en større enhed og har værdsat den unikke adgang “bag kulisserne”. Erfaringerne har lært dem vigtigheden af at forberede sig på uventede situationer, som f.eks. at sætte klare krav og få konkrete aftaler på plads i tilfælde af aflysninger. De reflekterer over, at der ikke er én rigtig måde at gøre tingene på, hvilket har modvirket den for nogen uproduktive perfektionisme, især i forhold til kommunikation og PR.

Gennem projektet har de lært om forskellige roller inden for kultur- og eventplanlægning og sammenhængen mellem dem, og at det kræver tid, dedikation, kommunikation og viljestyrke at skabe vellykkede events. Derudover har de fået indsigt i andre de andre deltageres områder og lært værdien af samarbejdet om planlægning og prioritering.

De har oplevet personlig vækst, blandt andet ved at lære at arbejde sammen som et hold og prioritere opgaver. 

Gennem projektet har de også lært, at branchen er en kringlet vej, men de er blevet klogere på, hvordan man navigerer i den, og er blevet inspireret til at udforske deres karrierevej. 

Mødet med mange forskellige mennesker og organisationer har været berigende, da de har kunnet “sætte ansigt” på potentielle fremtidige kolleger. Rent teknisk har de lært at lave planer og arbejde med lyd/teknik i udfordrende situationer. De har udviklet rummelighed og tålmodighed med andre menneskers tankeprocesser og oplevet personlig vækst gennem netværksopbygning og ansvarsfuldt arbejde.

“Hvordan virkede strukturen af forløbet? (Mængden, fordeling af hhv. weekender og projektcaféer, fysiske rammer mv.)”

Generelt var der en positiv opfattelse af strukturen i forløbet, selvom der var enkelte forslag til forbedringer. Flere deltagere gav udtryk for ønsket om mere tid sammen og flere weekender, da de følte, at møderne var for få og med for lang tid imellem, hvilket kunne få overblikket til at forsvinde. Der blev efterspurgt mere fokus på idégenerering og mere tid til projektcaféerne. 

På trods af dette blev det anerkendt, at strukturen var nødvendig for projektets tidsramme og for at lære hinanden at kende hurtigt. Der blev også rost en god balance mellem planlagte møder og muligheden for selv at planlægge yderligere aktiviteter. Flere fremhævede den positive betydning af at have en base på Gellerup Højskole og værdsatte at få lov at høre oplæg fra andre mentorer. 

Generelt blev weekendens intensitet og fokus på projektcaféerne værdsat, selvom der var ønske om, at caféerne kunne have varet længere. Samlet set blev strukturen betragtet som passende i forhold til projektets krav og mål.

“Hvordan virkede kommunikationen til/fra hhv. KRAS og dine mentorer?”

Generelt en god oplevelse af kommunikationen frem og tilbage. Gruppechatten fungerede fint, men visse vigtige informationer/interaktioner kunne godt have ligget et andet sted, og til tider var det svært at aktivere folk derinde.

Mentorerne og KRAS-teamet har været nemme at få fat i og tilmed hurtige til at vende tilbage. Der kunne godt have været en bedre første kontakt med mentorerne. Det kunne have fungeret godt, hvis de havde været fysisk tilstede, så man nemt kunne have planlagt møder til resten af forløbet.

I enkelte tilfælde var der uenighed om, hvor meget man skulle stå til rådighed for hinanden, hvilket kunne have været forhindret ved f.eks. samarbejdskontrakter deltagerne imellem ved forløbets opstart.

“Hvad måtte der gerne være mere af/skruet op for på forløbet?”

Deltagerne ønskede mere fokus på visse områder og flere ressourcer til rådighed i løbet af forløbet. Der var et ønske om flere check-ins på buddysystemet samt klarere rammer for aktiviteterne i forskellige dele af forløbet og arbejdsgrupperne. Desuden blev der udtrykt et behov for flere mødegange og mere brainstorming- og arbejdstid sammen samt flere snacks under aktiviteterne. Nogle deltagere savnede mere fælles arbejde, især i starten af forløbet, og følte, at der skulle have været mere tid afsat til at udvikle og brainstorme på projektet og at oplæg fra såvel undervisere/mentorer som udefrakommende kunne have været kortere. Få nævner dog ønsket om flere oplæg. Der var også en anmodning om mere struktur i de frie aktiviteter og en klarere forståelse af KRAS’ rolle i idégenereringen, især i overgangen fra KRAS-ledede aktiviteter til den mere deltagerstyrede fase.

“Hvad måtte der gerne være mindre af/skrues ned for, på forløbet?”

Deltagerne havde flere punkter, de ønskede forbedringer på. For det første blev der nævnt behovet for skarpere tidsstyring på oplæg. Transporttiden blev også fremhævet som en negativ faktor. Desuden mente nogle, at diskussionen om temaet og formålet fyldte for meget i forløbet. Beslutningsprocesserne blev kritiseret for enten at være for langstrakte eller for at mangle klare retningslinjer, hvilket resulterede i manglende fælles grundlag og en spredning af fokus. Der var forslag om at have en repræsentant fra hver gruppe med beslutningsmandat, eller at KRAS skulle være mere involveret i at lukke diskussioner og give klarere retningslinjer. Endelig ønskede deltagerne mindre fokus på kulturelle baggrunde/kontekster og flere oplæg med konkrete værktøjer.

“Kan du tale lidt om, hvor du har oplevet, at du har udviklet dig mest?”

Deltagerne har haft forskellige oplevelser med udviklingen af deres færdigheder og tilgang til ledelsesrollen i løbet af forløbet. Nogle af deltagerne, der selv har et kreativt output, har fundet det givende at få indblik i “den anden side” af event-processen. Flere har nydt at lære at navigere i ledelsesroller og tage ansvar. De har også haft mulighed for at øve mere  praktiske/organisatoriske færdigheder, såsom udarbejdelse af afviklingsplaner og håndtering af opsætningsdagene. Andre har set den største udvikling i deres samarbejdsevner gennem mødet med et hold af deltagere med vidt forskellige baggrunde. Flere har fået mere tillid til deres egne ideer og input i arbejdet sammen med andre. Generelt har deltagerne fået praktisk erfaring, styrket deres tålmodighed og forbedret deres evne til at tolerere forskellige arbejds- og kommunikationsmetoder.

CITATER

“Det var vildt fedt den dag, hvor jeg […] fik ansvaret for at planlægge og lave et oplæg. Personligt har jeg ikke normalt stor tiltro til, at folk synes det, jeg siger er godt og vil lytte til det. Jeg kom ud af min comfort zone!”

“Ledelsesrollen har været fed at lære at finde sig til rette i. Det gav mig meget at få lov til at tage ansvar. Og så har jeg lært at lave afviklingsplaner, og faktisk fået det brugt allerede.”

“I opsætningsdagene blev jeg mere handlekraftig og turde komme med idéer, hvilket normalt har været nervepirrende i gruppearbejde!”

“Fedt at få lov til at se lidt om “bag tæppet”, og det der med at være en del af en større enhed.”

“Jeg lærte at planlægge ting og fik den der: “WHAT! Jeg er sådan én, der bare gør det!””

“Jeg lærte, at (kultur)branchen er en kringlet vej og er blevet klogere på, hvordan man navigerer i den.”

“Jeg har fået blod på tanden og er blevet klogere på hvilken vej, jeg gerne vil gå.”

“Det har været fedt at “få sat ansigt” på personer og organisationer, der potentielt kunne blive fremtidige kolleger og arbejdspladser.”

Læs ansøgningsmaterialet til Lynforløbet her

Stejl læringskurve

Det har for projektteamet været en opgave med en stejl læringskurve at skulle udføre denne slags projektet – særligt fordi de organisatoriske/administrative evner hos teamet har været begrænsede. Dette skyldes først og fremmest et ungt team uden formel uddannelse, men selvfølgelig også fordi der ikke findes nogen “opskrift” for denne slags arbejde. Det skal ikke nødvendigvis ses som en svaghed, men set i bakspejlet kunne der have været mere fokus på oplæring, sparring og overlevering

Brain drain

Undervejs måtte projektlederen tage på orlov, hvilket gav et mindre brain drain, der slog projektet en smule af sin oprindelige kurs indtil et nyt fast team blev etableret. Eftersom driften krævede mere end forventet af teamet var dets fremtids-, refinansierings- og forankringssyn ikke optimalt. Et projekts succes skal selvfølgelig ikke udelukkende vurderes ud fra dets fortsatte finansiering, men den succes, projektet har skabt, kunne suppleres med et lidt bedre fremtidssyn

Mange lange timer

Projektteamet kan ligeledes berette, at såvel antallet af timer som deres fordeling på hverdags-, weekend- og aftenarbejde ikke var optimal. Når alt dette er sagt, så har projektet hærdet projektteamets individuelle evner og sammentømring. Der er ingen læring så god som den, man får når man buldrer derudad på uvant territorium!

Den positive indflydelse

Udover de af KRAS-forløb-deltagerne afholdte projekter kan vi spore stor indflydelse på lokalsamfund på tværs af Region Midtjylland. Ser vi eksempelvis på Subhuset i Holstebro eller DTA, har deltagerne derfra hver især kunne bidrage positivt til at løfte andre unge i deres forening eller netværk under og efter forløbet. Samtlige ungekulturhuse i Regionen har haft besøg af eller haft medlemmer på KRAS. I det nationale perspektiv må det nævnes, at KRAS var en af stifterne af UMTO, hvor over 100 unge fra kulturelle ungefællesskaber i Region Midtjylland, har mødtes i over 2 år for at planlægge og afvikle events for bl.a. SPOT-festival og Kulturmødet Mors. Dette fællesskab er nu selvstændigt, med repræsentantskab fra KRAS i den centrale styregruppe og desuden masser af KRASpiranter i UMTOs medlemskartotek. Således bliver snitfladerne for KRAS’ indvirkning på ungekulturen i Region Midt udvidet, og spredes som ringe i vandet. En vigtig pointe ift. KRAS’ indvirkning på ungekulturen på såvel det lokale som nationale plan er dets rolle i udviklingen af og løbende samarbejde med Ung Kult. Eftersom Ung Kult og KRAS’ drømme om et mere bæredygtigt ungekulturliv, der er i trit med nutiden, er forenelige, har det været naturligt, at vi har deltaget i udviklingsworkshops, sparret og desuden indgået i reelle samarbejder med/for Ung Kult

What’s next?

KRAS i sin vante form som kompetenceforløb er på pause for nu, men vi fortsætter det gode arbejde på andre måder: I et Erasmus+ projekt er vi i gang med at udvikle en prototype for en platform for mentorskab, hvor såvel danske som udenlandske unge med tilknytning til Danmark og kulturen kan finde, inspirere og med tiden samarbejde med hinanden. I Varde Kommune har vi været katalysatorer for og er fortsat konsulenter på en forandringsproces, der tillader kommunens aktører, der beskæftiger sig med unge, at tale/arbejde sammen og desuden genstarte et ungehus, der taler til en ny generation af unge, der har brug for nye, mere relevante lokale ungdomsskoletilbud. Vi inviteres desuden jævnligt til at afholde workshops/oplæg om ungeinddragelse i/og kreativt projektarbejde, ligesom vi desuden tages med på råd i diverse kulturprojekter på lands- og lokalt plan

Se nuværende projekter og kontaktinfo her