KRAS:

- Kulturelt Regionalt Akademi Slagteriet -

Bag KRAS står et ungt team af kreative og kulturbryggende hoveder (20-27 år), som alle har begået sig i det uoverskuelige virvar, det kan være at skulle lære det hele fra bunden, hvis man gerne vil sætte kulturprojekter i verden.

Idéen om et forløb, som kan være en hjælpende hånd til unge, der er landet i kulturlabyrinten, opstod hos Jakob Volf, Magnus Mosholm og Victor Tambo, som selv savnede et lignende tiltag, da de startede som kulturentreprenører i Holstebro.
De erfarede, at andre unge sad med et lignende behov. Tiden var inde til at etablere et forløb, hvor unge kunne få undervisning, sparring og kompetencer til at udvikle deres egen praksis og blive fremtidens førende stemmer inden for kulturlivet.

KRAS er skabt af unge, kreative ildsjæle til andre passionerede og ambitiøse unge, som selv ønsker at sætte dagsordenen for, hvad fremtidens kulturliv skal indeholde.

Kompetenceforløbene, der var gjort mulige med støtte fra Tuborgfondet, Region Midtjylland, Holstebro Kommune, Kultursamarbejdet, Kulturaftalen i Midt- og Vestjylland samt selvfølgelig støtten fra vores hjemmeorganisation Slagteriet, er ovre for nu.

Læs den endelige rapport om kompetenceforløbene her

Med støtte fra Erasmus+ –  i partnerskab med C-Cube og den slovakiske organisation GROWNi – er KRAS i gang med at udvikle en digital platform, VIBE

Platformen skal, med inspiration fra GROWNis egen af samme navn, hjælpe unge (danske og europæiske) i Danmark med at finde hjælp til at finde nye, positive relationer og (arbejds)fællesskaber ved at til- og udbyde mentorskab, alternative læringsmuligheder, hjælp til projekter og med tiden meget mere! Vi samarbejder med mentorer, udviklere, forskere, og – vigtigst af alt – unge i en inddragende proces for at kunne præsentere en prototype i 2025.

Er du nysgerrig på projektet? Måske du har erfaring med at være mentor eller mentee – eller blot drømmer om det? Det kan være, du er en haj til kodning?

Tøv endelig ikke med at hive fat i os

Siden 2023 har vi, i samarbejde med Ung Kult, ydet noget så ~fancy~ som konsulentbistand for Varde Kommunes ved først og fremmest at indsamle viden gennem dialog og workshops. Den viden har vi arbejdet for at omsætte til det fantastiske resultat, at et crew bestående af 4 lokale unge mennesker nu får løn for at arbejde aktivt med ung-til-ung-indsatser – alt sammen med afsæt i det nu genopstartede ungdomshus Værket. KRAS og Ung Kult holder løbende sparringssessions med crewet for at sikre at de kommer godt på vej.

Er du ung, og fornemmer du at din kommune har tabt pusten eller mistet overblikket ift. ungekulturen? Måske du selv arbejder i en kommune, hvor I alle løber mod det samme mål om relevante tilbud der understøtter en bæredygtig ungdomskultur, men i hver sin løbebane og retning?

Ræk ud til os

I vores arbejde med ungekultur har vi lært en ting eller to om, hvad der virker og ikke virker – samt om alt det, der er uforudsigeligt, men som man trods alt kan forberede sig på, når man organiserer unge mod et fælles mål. Derfor kommer vi gerne forbi med oplæg og workshops, der kan inspirere til og informere dig/din organisations arbejde med ungekulturen.

Her er nogle af dem, der har nydt godt af et besøg fra os:
Studenterhus Aarhus  /  Organisationen Danske Museer  /  Kultursamarbejdet  /  Kulturmødet Mors  /  Kunsten Museum of Modern Art  /  Dansk  Talentakademi

Har din organisation brug for et indspark om ungekultur, der bunder i såvel praktisk erfaring som den seneste teoretiske viden på området?

Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde

Ansatte

neg25

Lasse Amstrup

lasse.kras@slagteriet.dk

+45 24 44 76 56

kras-313

Magnus Mosholm

magnus.kras@slagteriet.dk

+45 25 52 19 82

Victor stor

Victor Tambo

Advisory Board / Facilitator

Jakob stor

Jakob Volf

Advisory Board / Facilitator

neg25

Lasse Amstrup

lasse.kras@slagteriet.dk

+45 24 44 76 56

kras-313

Magnus Mosholm

magnus.kras@slagteriet.dk

+45 25 52 19 82

Victor stor

Victor Tambo

Advisory Board / Facilitator

Jakob stor

Jakob Volf

Advisory Board / Facilitator

Kompetenceforløbene

Kompetenceforløbene er indstillet for nu, men du KAN stadig læse om deltagerne, mentorerne, underviserne, og forløbets opbygning her

Hvem gik på KRAS?

Mød Kraspiranterne og læs om deres projekter

Hvem underviste på KRAS?

Se hvem der underviste  på KRAS

Hvem var mentorer på KRAS?

Se eksempler på mentorer på KRAS-forløbet

Hvad var indholdet?

Læs mere om vores model for kompetenceforløbet

...hvordan gik det så?

Læs den endelige rapport om kompetenceforløbene her

Vores samarbejdspartnere

Se vores samarbejdspartnere ved at klikke på lokationerne på kortet.

Aarhus

Silkeborg

Viborg

Skive

Herning

Horsens

Holstebro

Ringkøbing

Ebeltoft