Fem Nøgler til en Rød Symfoni

Embla Kristine Asmussen, 21 år, Aarhus

Embla beskriver nedenfor sit værk, en forestilling, som hun har skrevet og instrueret med støtte fra KRAS’ mikrolegat:

Skal man ofre sig selv for at lave stor kunst? Hvor går grænsen? Hvad gør man, hvis man både vil være menneske og kunstner? Fem nøgler til en rød symfoni giver et tragikomisk billede af et fortabt menneske og spørger, hvad meningen er med at være menneske – og derfor også kunstner. M er komponist, men kan ikke længere komponere noget originalt. I håb om at ændre dette har han isoleret sig. Men det viser sig, at han skal ofre sig, for at vinde de fem nøgler til sin symfoni:
1. Tid – han skal overgive sig fuldkomment i kunstens vold
2. Inspiration – han skal opgive jagten på inspiration
3. Kærlighed – han skal opgive sin kærlighed til alt andet
4. Frygt – han skal turde sætte sig selv i fare
5. Livet – han skal til sidst også opgive livet selv, eller nærmere livet som det kunne have været.